Uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut

For et år side besluttede jeg (sammen med min mand), at jeg skulle tage uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut. Jeg ville gerne lære, hvordan kroppen fungerer, og hvad man kan gøre, når det hele ikke virker, som det skal.

Nu er jeg allerede 2. års studerende på Institut for Komplementær Hormonterapi! Tiden er gået hurtigt, og jeg har lært så meget. I løbet af det næste år skal jeg lære om hormonerne helt ned i detaljer. Der bliver virkelig nørdet igennem. Og det er det fantastiske ved denne uddannelse! Jeg lærer meget om en masse forskellige ting, men hele tiden går vi i dybden med tingene. Det gør, at vi bliver klar på at finde frem til rodårsagerne til de ubalancer, vores fremtidige klienter kommer med.

Lige det med rodårsagen er så vigtigt. På sidste undervisningsdag sagde vores dygtige underviser Lige Bøgsted, at det er som en spand med huller. Det hjælper ikke at fylde mere vand i, hvis ikke hullerne bliver lappet. Nu mangler jeg heldigvis bare et enkelt år, inden jeg kan være med at lappe huller 🙂

Første år på uddannelsen

I løbet af det første år på uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut har jeg været gennem emner som komplementær endokrinologi, endokrinologisk ernæring, neuroendokrinologi, hudterapi, naturmedicin og phytoterapi, komplementær immunologi samt afgiftning og biotransformation. Alt sammen meget spændende og utrolig vigtig viden. Og det er sjovt, når jeg begynder så småt at kunne bruge min viden, selv om jeg stadig mangler en masse viden.

Det næste og sidste år

Gennem det næste år skal vi nørde hormonterapi, fertilitet og reproduktion, stofskiftelidelser, genetik, epigenetik og nutrigenomics, motion, vægttab og forbrændingshormoner, laboratorieanalyser og tests. Samtidig skal vi forberedes på den praktikperiode, der også er under uddannelsen. Hver især skal vi afholde 4 praktikkonsultationer. Det bliver så spændende at prøve min nye viden af på rigtige mennesker 😀 Heldigvis er det under supervision af Caroline Fibæk, så der er styr på, hvad der sker 😉

Og så slutter det hele med en eksamen om et års tid, så jeg forhåbentligt kan stå med et flot bevis på, at jeg er uddannet lægeeksamineret Komplementær Hormonterapeut! Jeg krydser fingre for, at alt går vel i det næste år – for det her er virkelig noget, jeg brænder for!

Jeg har også skrevet om  Komplementær Hormonterapi her!

Du kan også læse mere om uddannelsen her!

Uddannelsen til Komplementær Hormonterapeut
Institut for Komplementær Hormonterapi

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Call Now Button