Smertefulde menstruationer

Er din menstruation smertefuld?

En normal menstruation kan godt give en smule smerter, men kraftige smerter er ikke normalt.

Desværre er der rigtig mange, der har voldsomme smerter i forbindelse med menstruationen, men som ikke er opmærksomme på, at der kan gøres noget ved det.

Almindelige eller kraftige smerter

Almindelige smerter under menstruationen er en smule kramper i den nederste del af ryggen eller bækkenet, som ikke påvirker din dagligdag i nævneværdig grad.

De almindelige smerter kan i øvrigt ofte mindskes gennem valg af kost og kosttilskud. Smerterne opstår lige før menstruationens start eller på første eller anden dag af menstruationen.

Kraftigere smerter, som gør det umuligt for dig at arbejde eller påvirker dit velbefindende i høj grad, er ikke en normal del af menstruationen. Nogle gange er der også smerter mellem menstruationerne. Smerterne kan være så voldsomme, at de ikke fjernes af ibuprofen eller andre smertestillende piller. Hos nogle varer smerterne en dags tid, mens de hos andre kan vare i flere dage.

Dysmenoré

Smertefuld menstruation kaldes også dysmenoré. Der opdeles i primær dysmenoré, hvor smerterne ikke skyldes sygdom, og sekundær dysmenoré, hvor der er sygdom eller anden organisk årsag bag.

Tegn på, at du har dysmenoré:

  • Du har bankende, brændende eller skærende smerter i underlivet.
  • Smerterne forsvinder ikke, når du tager smertestillende midler.
  • Smerterne kan vare i flere dage.
  • Du er nødt til at sygemelde dig fra studier eller arbejde pga. smerter.
  • Du har smerter i underlivet mellem menstruationerne.

Hvis du har voldsomme smerter i forbindelse med din menstruation, bør du blive udredt for, hvad årsagen er.

Hvorfor gør det ondt?

Smerter under menstruationen opstår, fordi der udskilles for mange prostaglandiner – de stoffer, der får livmoderen til at trække sig sammen og udstøde slimhinden, så der kommer menstruation. 

Når der udskilles for mange prostaglandiner, opstår der øget inflammation i livmoderslimhinden, hvilket fører til flere krampetrækninger end normalt.

En årsag til udskillelsen af de ekstra prostaglandiner kan være lave niveauer af progesteron eller for høje niveauer af østrogen.

Lave niveauer af progesteron ses tit ved stress og lavt stofskifte. Desuden falder produktionen af progesteron med alderen.

Høje niveauer af østrogen kan stamme fra mange forskellige ubalancer i kroppen, men bl.a. rygning, høje niveauer af insulin, inflammation og lavt stofskifte kan give for høje østrogenniveauer.

Hvis årsagen til smertefulde menstruationer er ubalance i niveauerne af progesteron og østrogen, kan du få hjælp til at få hormonerne i balance igen.

Der kan gøres meget ved hjælp af kostændringer, kosttilskud mv.

Smerter under menstruationen kan også komme pga. endometriose, infektion, muskelknuder og sammenvoksninger i underlivet.

Et program til afklaring af, hvad årsagen er, og hvordan årsagen behandles, er noget af det, jeg kan hjælpe dig med.

Hvordan kan du slippe for smerterne?

Og nu til nogle tiltag, der kan hjælpe, hvis du har en smertefuld menstruation:

  • Find årsagen: Få ved en god gynækolog undersøgt, om du har endometriose, muskelknuder, sammenvoksninger eller andre fysiske problemer med underlivet.
  • Afbalancer dine hormoner: Få hjælp til at få dine hormoner i balance, så du slipper for smerterne.
  • Motion: Selv om det kan være rigtig svært at komme i gang med at bevæge sig, når det gør ondt, er motion og bevægelse fantastisk mod smerter.
  • Dybe vejrtrækninger: Når du trækker vejret dybt ind, beroliger du din krop og dit nervesystem. Det er med til at dæmpe smerterne.
  • Dyrk (hormon)yoga: Her får du både dybe vejrtrækninger og bevægelse, så du kan undgå smerterne. Hormonyoga er også med til at afbalancere dit hormonsystem.
  • Tag tilskud af Vitex Agnus Castus: Urten balancerer niveauerne af progesteron, som er vigtig for en smertefri menstruation. Hvis du har PCO, bør du dog ikke bruge Vitex Agnus Castus.

Hvis du vil have min hjælp til at finde frem til dine hormonelle ubalancer, er du altid velkommen til at bestille tid til en afklarende samtale. Den er helt gratis og uforpligtende.

Bliv også klogere på kraftige menstruationer ved at læse dette blogindlæg.

Smertefuld menstruation kan afhjælpes gennem yoga

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Call Now Button