Kokosyoghurt

Kokosyoghurt

Ingredienser:

  • 1 dåse kokosmælk (min yndlings er den fra Coop 365)
  • 2-3 kapsler mælkesyrebakterier, f.eks. Bio-Kult
  • 1 tsk. kokossirup eller yaconsirup

Fremgangsmåde:

Kokosmælken blandes med de øvrige ingredienser i et patentglas. Derefter skal glasset stå på køkkenbordet et par dage, indtil det har en tilpas syrlig smag (ca. 2-3 dage). Rør gerne rundt i yoghurten undervejs og smag til.

Når yoghurten er sur nok, kan du spise den, som den er, eller du kan blende den med f.eks. jordbær, blåbær eller mango.

Inden du blander frugt i eller spiser af yoghurten, kan du starte en ny portion ved at tage en spiseskefuld af den færdige yoghurt og blande med en ny dåse kokosmælk i et rent patentglas. Det skal derefter have lov til at stå og syrne i 12-24 timer, alt efter, hvor sur du vil have din yoghurt.

Yoghurten smager godt sammen med mysli med chokolade.

Kokosyoghurt med jordbær