Insulinubalancer

Insulinubalancer er tilstande, hvor kroppens produktion af insulin ikke er i balance. Insulin er et hormon (signalstof), der udskilles fra bugspytkirtlen. Formålet med insulin er at hjælpe glukose (sukkeret) fra maden, du spiser, ind i cellerne i kroppen, hvor det omdannes til energi. Specielt hjernen er afhængig af glukose, så det er vigtigt, at det kommer ind i hjernecellerne. Det er helt normalt for blodsukkeret at svinge lidt i løbet af dagen. Når man har spist, øges niveauet af insulin, hvorefter niveauerne falder igen.

Insulin påvirker rigtig mange andre hormoner, fordi mængden af de forskellige enzymer, som omdanner hormonerne i kroppen, bliver påvirket af insulin. Hvis der opstår problemer med at få insulin ind i cellerne, kan der derfor også opstå mange andre problemer i hele kroppen.

Nogle gange virker insulinen ikke efter hensigten, og så opstår der ubalancer i kroppen. Hvis man har diabetes type 1 kan bugspytkirtlen ikke danne insulin, og det er derfor nødvendigt at tilføre udefra. Ved diabetes type 2 reagerer cellerne ikke så effektivt på insulin, som de burde. Men det er ikke kun diabetes-patienter, der kan have problemer med insulinubalancer. Der er mange, som er insulinresistente, hvor insulinfølsomheden er nedsat i forhold til normalen. Denne tilstand er også gældende ved personer med diabetes og PCOS. Faktisk kan p-piller også give insulinresistens!

Hvorfor opstår der insulinubalancer?

Insulinubalancer, udover diabetes 1, opstår ofte, fordi man indtager for mange kulhydrater i forhold til, hvad kroppen har brug for. Tidligere var vi nødt til at være langt mere aktive i løbet af dagen for at skaffe mad, og vi havde brug for at spise, så snart vi fik muligheden for det. I dag er situationen meget anderledes, men vores hjerner har ikke helt fulgt med udviklingen, så vi reagerer helt instinktivt ved at spise alt for ofte, selv om vi ikke bevæger os nær så meget, som vi gjorde tidligere. Mange har stillesiddende arbejde, så det kan være svært at få bevægelse nok ind i hverdagen. Til gengæld kræver det ikke ret meget at skaffe mad, så det bliver nemt at spise nok og svært at få nok motion, i modsætning til, hvad vi er bygget til.

Det overskydende indtag af kulhydrater udløser inflammationer, som er skyld i, at kroppens celler ikke længere reagerer naturligt på insulin. Kroppen får nedsat følsomhed overfor insulin. Efterhånden vil der være brug for større og større mængder af insulin, for at glukose kan blive transporteret ind i cellerne. Også fedtophobning på maven vil være med til at øge inflammationen i kroppen.

Der kan også være forhold som f.eks. fødevareallergier, oxidativ stress, hvor der er en forstyrrelse i balancen mellem frie radikaler i kroppen og antioxidanter, psykisk stress, ubalancer i hormonerne, infektioner, næringsmangler og nogle typer medicin, som er med til at skabe insulinresistens.

Der er altså rigtig mange ting, der spiller ind i forhold til insulinubalancer. Der er derfor heldigvis også rigtig meget, man kan gøre, hvis man føler, at der er rod i blodsukkeret.

Tegn på insulinubalancer

Der kan være mange forskellige tegn på, at der er problemer med insulinreguleringen. Hvis du oplever følgende, kan det være på grund af insulinubalancer:

  • Lavt blodsukker, som viser sig som f.eks. svimmelhed, irritabilitet og hjertebanken, hvis der går lang tid mellem måltider
  • Cravings efter fødevarer med sukker og stivelse
  • Træthed efter kulhydratrige måltider
  • Uforklarligt vægttab eller problemer med at tabe dig
  • Gentagne svampeinfektioner
  • Svært ved at sove og urolig søvn
  • Højt blodtryk
  • Tidligere svangerskabsdiabetes
  • Øget tørst og øget trang til at tisse
  • Regelmæssig hovedpine
  • Akne

Et hofte-talje-mål på over 0,8 for kvinder og 1,0 for mænd, kan også være tegn på, at der er insulinresistens. Hofte-talje-målet findes ved at måle omkring hoften på det bredeste sted, og omkring taljen (det sted, hvor du “knækker”, når du bøjer din overkrop til siden). Derefter dividerer du taljemålet med hoftemålet.

Det er som nævnt det fedt, der sidder på maven, som er problemet, da fedtet her sidder omkring de indre organer. Dette fedtvæv producerer adipocytokiner (signalstoffer fra fedtceller, som påvirker reguleringen af metabolisme og inflammation), som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt.

Få testet dit blodsukker

Hvis du oplever, at du føler dig påvirket af, hvordan dit blodsukker svinger i løbet af dagen, kan du få tjekket dit langtidsblodsukker (HbA1) ved lægen. Langtidsblodsukkeret viser, hvordan blodsukkeret har været i løbet af de sidste tre måneder. Det kan dog godt være helt normalt, selv om du føler dig træt eller irritabel, når du har spist sukker, hvidt brød eller andre fødevarer fyldt med hurtige kulhydrater. Ved en Komplementær Hormonterapeut kan du også få lavet flere andre tests, der går mere i dybden med, hvordan din krop fungerer, og hvor der er udfordringer.

Hvad kan du gøre ved dine insulinubalancer?

Har du mistanke om, at du har insulinubalancer, kan du heldigvis selv gøre meget for at få det bedre. Kosten kan hjælpe dig godt på vej, både ved mindre insulinubalancer og ved diabetes-diagnoser. Ved insulinkrævende diabetes skal du dog være opmærksom på, at kostændringer kan betyde, at du skal nedjustere mængden af insulin. Hav altid lægen med ind over.

Fødevarer, der er specielt gode ved insulinubalancer, er:

  • kanel
  • raw kakao
  • bukkehornsfrø
  • grøn te
  • grapefrugt

Disse fødevarer øger cellernes følsomhed overfor insulin, og det giver en bedre regulering af blodsukkeret.

Du kan også med fordel spise masser af grøntsager, bær og bælgfrugter, specielt:

  • kål og andre grove, grønne grøntsager
  • løg
  • hvidløg
  • gurkemeje
  • ingefær
  • citroner
  • bær
  • nødder og mandler
  • fisk
  • bønner
  • linser

Det er bedst at undgå gluten, mælkeprodukter, kaffe, alkohol, sukker og produkter med tilsat sukker, frugt og forarbejdede fødevarer.

Hvis du arbejder med at opbygge din muskelmasse, vil det også hjælpe dig og din krop, så insulin nemmere hjælper glukose ind i cellerne. Derfor er muskelopbyggende træning en god ide.

Undgå stress og søvnmangel og pas på dit tarmsystem!

Søvn og stress er to andre forhold, der har betydning for insulinbalancen. Sørg derfor for at sove nok – og godt nok – og få slappet godt af ind i mellem. Dit tarmsystem har også stor betydning og påvirkes samtidig af både stress og søvnmangel. Du kan styrke dit tarmsystem ved at spise masser af grove, grønne grøntsager og fiberrige fødevarer samt drikke nok vand. Motion stimulerer også tarmbevægelserne.

Du kan læse mere om stress og få gode råd til afstresning i dette blogindlæg.

Det hele hænger sammen, og alle kroppens systemer arbejder sammen. Derfor vil der være mange forhold, der kan hænge sammen med dine insulinubalancer.

Hvis du skal bruge mere konkret vejledning i, hvad du specifikt skal gøre ved dine insulinubalancer, kan du blive undersøgt nærmere ved en uddannet Komplementær Hormonterapeut. Som Komplementær Hormonterapeut arbejdes der nemlig med at finde rodårsagen, så du kan få den hjælp, der skal til ved lige præcis dine symptomer og problemer. Derfor er der heller ikke en enkelt løsning, der hjælper alle. Men hvis du styrker dit immunforsvar, spiser grønt og varieret, drikker nok vand og motionerer jævnligt, hjælper du under alle omstændigheder din krop godt på vej.

Insulinubalancer
Kanel hjælper på insulinubalancer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *