Hudproblemer

Har du hudproblemer?

Huden er kroppens største organ og har mange forskellige funktioner. Men udover at beskytte kroppens indre dele, holde på fugtigheden i kroppen og deltage i kroppens forsvar, er huden også tæt forbundet med kroppens hormonsystem. 

Faktisk kan huden både modtage signaler fra hormoner og også selv udskille hormoner til blodbanen. At hormoner påvirker huden kender mange til, når huden bliver mere fedtet op til menstruationen, eller når der kommer udbrud af acne op til og under menstruation. Den fedtede hud forværres, fordi der bindes flere androgener (kønshormoner) til talgkirtlerne i huden. Det øger produktionen af talg, som så fører til en mere fedtet hud

Hudproblemer med udslæt, kløe og overfølsomhed kan påvirke livskvaliteten betragteligt. Det kan genere både kosmetisk, psykisk og fysisk. Hudproblemer kan bl.a. vise sig som:

  • Acne
  • Rosacea
  • Psoriasis
  • Eksem
  • Nældefeber
  • Udslæt
  • Tør hud
  • Fedtet hud

Årsager til hudproblemer

Det er ikke altid nemt at finde årsagen til, at huden pludselig reagerer. Noget, der dog ofte forværrer hudproblemer, er uhensigtsmæssig kost, stress og problemer med fordøjelsen. Der kan også ligge hormonelle ubalancer bag. Hvis ikke kønshormonerne er i balance, kan det sagtens vise sig ved udslæt i huden. 

Flere hudproblemer skyldes inflammation i kroppen. Hvis ikke tarmens slimhinde har det godt, kan det f.eks. give symptomer som atopisk dermatitis (kaldes også astmaeksem eller børneeksem). Der kan også være tale om autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne celler og nedbryder dem, hvilket bl.a. er baggrunden for at udvikle psoriasis. 

Psykisk stress kan forværre hudsygdomme eller forsinke helingen af sår. Ved forkølelsessår udløses nye sår også ofte af stress. Stress påvirker også tarmsystemet, så det bliver mindre modstandsdygtigt, og det kan så føre til udslæt i huden.

Optagelsen af vigtige næringsstoffer har stor betydning for huden. Hvis du har symptomer fra huden, kan det derfor være en god ide at se på, om du mangler vitaminer og mineraler. Hvis manglerne skyldes en dårlig optagelse af næringsstoffer, er det vigtigt at forbedre optagelsen, samtidig med, at der tilføres de rigtige vitaminer og mineraler. 

Behandling af hudproblemer

Uanset hvordan, symptomerne fra huden viser sig, bør årsagen bag findes gennem en grundig udredning, så den kan blive behandlet. Heldigvis kan de fleste af symptomerne afhjælpes eller i hvert fald bedres betragteligt, hvis kroppen styrkes og tilføres den rigtige næring. 

Det bedste er at behandle huden både inde- og udefra. Indefra behandles der med god og nærende kost samt forskellige kosttilskud. Udefra kan der behandles med skånsomme hudplejemidler. 

Mange af de hudplejemidler, man kan købe i butikkerne, indeholder forskellige stoffer, som kun gavner her og nu, men som ikke løser problemet på den lange bane. Derfor er det vigtigt at se på indholdsstofferne i cremer og salver for at styrke huden, så problemerne ikke bare skjules, men i stedet behandles.

Jeg kan hjælpe med at finde årsagen til dine hudproblemer, så du kan komme i gang med at spise de rigtige fødevarer og kosttilskud, som styrker og plejer din hud.

Læs mere om, hvordan jeg hjælper gennem Komplementær Hormonterapi

Min hjælp til dig består i at finde og fjerne rodårsagen, ikke kun at fjerne symptomerne.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Hudproblemer kan stamme fra fordøjelsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Call Now Button