Bananis med kakao

Bananis med kakao er sund is, som også er nem og hurtig at lave. Den eneste forberedelse, der kræves, er at få frosset bananer ned i god tid! Det kan heldigvis gøres løbende, når der er modne bananer i frugtskålen.

Ingredienser:

  • 6-7 modne bananer
  • 3 spsk. kakaopulver
  • Evt. lidt plantedrik

Fremgangsmåde:

Bananerne fryses ned uden skræl.

Inden isen skal laves, tages bananerne op af fryseren ca. ½ time før. Når bananerne er tøet lidt op, brækkes de i mindre stykker og kommes i en foodprocessor. Start med at køre bananerne selv i foodprocessoren, til de er most lidt ud. Derefter puttes der 3 spsk. kakaopulver i, og der blendes, til der ikke er flere klumper. Hvis bananerne ikke er optøede nok til at få dem most godt ud, kan der tilsættes lidt plantedrik, så det bliver nemmere at få en ensartet konsistens. 

Smag isen til – tilsæt evt. mere kakaopulver, hvis du vil have en kraftigere smag.

Server isen, gerne med drys af f.eks. hakket chokolade eller chokoladedråber, poppet boghvede eller bipollen.

Velbekomme!

Du kan finde flere opskrifter på sundere kager og desserter her!

Bananis med kakao
Banan til bananis
Bananis med kakao
Call Now Button